Kursusoplysninger
Tilmeld

Thai-Yoga Massage uddannelsen


Thai-yoga massage er en gammel men alligevel meget moderne massageform, der kombinerer akupressur, indiske ayurvediske principper, og yogastillinger.

Grundlæggeren af den thailandske massage var en ayurvedisk læge ved navn Jivaka Kumar Bhacca, der stadig æres i Thailand som “Faren til medicinen”.

Thai yoga massage er en alsidig massageteknik der arbejder med alle bevægeapparatets dele, dvs. muskler, led og bindevæv. I denne massageteknik er både behandler og modtager påklædt, og du skal derfor have løstsiddende og afslappet tøj på.

På kurset vil vi gennemgå og arbejde med teknikker, der gør dig i stand til at udføre en 1½ times fuld kropsmassage. Det er bl.a. muskelmassage, udspænding, akupressur, ledrotation, og energiarbejde. Alt sammen gøres i rolige og meditative i rytmiske bevægelser.

Thai yoga massage er derfor en fantastisk behandlingsform til at behandle både krop og sind.

At give denne massage vil styrke dig som behandler, da alle arbejdsstillinger er udviklet både med omtanke for behandleren og modtageren. At give behandlingerne vil styrke din fysik, og dermed også styrke din evne til at opnå at holde fokus i arbejdet. Massøren – nyder godt af den store variation i bevægelserne, og bliver selv gennemarbejdet i hele kroppen.

Kursusoplysninger

PRIS

6.500 kr.
(4.000 kr. for studerende på akupunktur-, zoneterapi- eller massøruddannelsen hos Massørskolen-Fyn).

I prisen er forplejning inkluderet i weekenderne. (morgenbrød, kaffe og frokost)

START

Næste gang:
17. august 2019.

STED

Massørskolen-Fyn: Kochsgade 127, 5000 Odense C

VARIGHED

Kurset varer 50 lektioner, fordelt over 6 dage:

Lørdag den 17. august 2019 kl. 09.00 - 17.00
Søndag den 18 august 2019 kl. 09.00 - 17.00
Onsdag den 21. august 2019 kl. 18.00-22.00
Onsdag deb 28. august 2019 kl. 18.00-22.00
Lørdag den 31. august 2019 kl. 09.00 – 17.00
Søndag den 1. september 2019 kl. 09.00 – 17.00
Onsdag den 4. september 2019 18.00-22.00

Desuden skal der påregnes 6 fulde Thai Yoga behandlinger på rigtige kunder i vores klinikker, før diplom udstedes.

EKSAMEN

Uddannelsen afsluttes efter man har færdiggjort sine elevbehandlinger. Midtvejs udføres en af behandlingerne på en uddannet Thai Yoga massør, hvor man får feedback og evt. rettelser inden man er færdig.

DIPLOM

Når man er færdig med sine elevbehandlinger i vores klinikker, udstedes et thai yoga massørdiplom.

MERE INFORMATION

Kontakt skoleleder Anders Lundgård Nielsen
Tlf.: 28 45 23 64 eller på e-mail: anders@ms-f.dk

Interesserede er meget velkomne til at besøge skolen på undervisningsdagene efter aftale!

Fysiurgisk elementer i Thai Massage


Udstrækninger – hjælper med at holde kroppen smidig og er derfor yderst effektiv som forebyggelse mod skader og opretholdelse af generel balance i kroppen.

Muskelmassage – giver øget blodtilførsel til musklerne, så myoser/affaldsstoffer lettere kan transporteres væk.

Ledrotation – Massøren bevæger modtagerens krop og led ud i stillinger, som ofte ikke bruges i dagligdagen. Dette er meget vigtigt for at opnå og opretholde fuld bevægelsesmekanik.

Akupressur – stimulerer, styrker og balancerer meridianbanerne og har positiv indflydelse på kredsløb, organer, immunforsvar m.m.

Tilmeld dig uddannelsen


Interesserede er meget velkomne til at besøge skolen på undervisningsdagene efter aftale!

Info

Skolen er godkendt af Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage og har uddannet mere end 500 behandlere.
Massørskolen-Fyn
Kochsgade 127
5000 Odense C

Tlf: 22 52 10 22

Nyhedsbrev

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Find vej

COPYRIGHT © 2018 Massørskolen-Fyn
×
Ring op
Vores uddannelser
Book elev behandling
Menu